Forn Siðr Eksternt Forum

Ras · Joined: 22 Apr 2007 Posts: 4

Hvordan tolker man Odin?

En ven spurgte mig, hvem Odin var, sådan rigtigt. Tjah... det ved jeg jo godt, synes jeg da, men så alligevel overhovedet ikke. Derfor følgende indlæg:

For mig er en sammenhæng mellem følgende emner: 1) Odins ene øje & solen (det ene, livsdominerende ”øje” på himlen, hvis kraft vi jo mærker i disse klimaforandrings-årtier), 2) Odins endeligt (slugt af ulv) & solens endeligt (slugt af ulv). Er Odin en gammel solgud? (Og i lige forlængelse deraf, for alting hænger jo som bekendt uløseligt sammen: Er Frigg da en urgammel, kvindelig jordgud?)

I mine øjne er det sådan, at Odin oprindeligt er solen i personificeret skikkelse (og derfor naturligvis gift med Frigg, som jeg personligt opfatter som en urgammel kvindegud, en slags livsformel, en kvindelig Weltgeist). Odin er – i mine øjne - med tiden blevet tillagt diverse specialer / egenskaber, såsom at sidde under hængt mand (hvad det så end kan betyde?!), vandre i ukendt skikkelse, hans mange navne, hans egenskaber som kampens gud, dødens gud, visdommens gud, den øverste klasses gud (?), hans blodsbånd med den uberegnelige Loke etc. Hvordan alle disse specialer / egenskaber er opstået, kan man kun gisne om – tilbage står billedet af en stærkt sammensat, fleksibel ledertype af patriarkalsk tilsnit, som man ikke skal forvente andet af end en ret kompliceret historie til egen fortolkning og inspiration (og i sidste ende respekt, hvis man har fortjent den!). I følge nogle kilder er fortællingen om ham af gammel indoeuropæisk æt, dvs. af særdeles oldgammel kaliber. Andre mener, at han var en rytterkonge blandt de første danere (hvilket vel er muligt, men ikke af den grund særligt sigende: Enhver konge kan have heddet Odin/Wotan af indlysende grunde, når nu dette er navnet på en stærk gudeskikkelse, måske en lokal variant af et endnu ældre navn fra gamle tider). Andre mener igen, at han var en troldmand (jeg kan sagtens se Odin som grundpillen i arketypen ”den gamle viise mand” – Merlin eller Obi wan Kanobi, det er lige fedt – de ligner Odin og refererer til samme kilde i os allesammen!).

Hvad tror I andre? Jeg spørger, fordi jeg et sted har læst, at nogle af os helst ikke vil høre Odins navn nævnt. Og det forstår jeg ikke. Hvad galt kan der være i nævne navnet på den kraft, der befinder sig hinsides godt og ondt? For mig er han akkurat så sammensat og uigennemskuelig som et menneske selv er, blind på det ene øje (for sine egne fejl?) og vis på det andet (på verdens begivenheder?). Afhængig af andre kræfter er han, infiltreret af andres rænker og virke, ikke i stand til at styre verdens gang, men alligevel lidenskabeligt engageret i netop dette projekt (jf. meningen med Valhalla), på trods af sin viden om verdens endeligt (og sit eget), forgængelig, forfængelig, hadsk og elskende, og også alt det midt i mellem (hverken sort eller hvid, men grå!). Hvad mener I andre? Hvad står Odin for (for jer)?

(Jeg spørger her i dette engagerede forum, fordi det er skidehamrende svært at finde frem til blotgrupper, hvor man kunne lytte til folks meninger. Jeg savner ved Odin et stærkere netværk omkring Asgård, må jeg sige! (parentetisk indskyldelse, ikke oplæg til debat om logistik i Forn Sidr.))

Og nu vi er ved det: Hvordan tolker I de andre guder og skikkelser i gudernes verden, sådan helt for jer selv? Øs uhøvisk subjektivt af jeres oplevelser – det er jo i dem, at troen sker, er det ikke?

Ras

Odinkarr · Posted: 2007-05-10, 17:50 Post subject:

Hej Rasmus,

Ja det er jo et emne vi mange gange har været igennem, og tit er blevet uenige om.

Årsagen til dette er, så vidt jeg kan se, at begrebet ”Odin” og hvorledes dette opfattes, som alt andet i vor filosofi, er afhængig af rummet ”tid”, og derfor hvor vi befinder os i Troen, da der altid er trosskifte undervejs.

Karl Nikolai Henry Pedersen (1849-1896) viser i sin doktordisputas fra 1876 for første gang at Odin i gudesammenhæng er en ny gud.

Det mener jeg skyldes at Odin før trosskiftet år 600-630 e.Kr. er et tilnavn for konge, shaman og vismand (Woðan – leder af de i tilstanden woð).

Derfor forekommer begrebet ”Odin” i flertal i Beowulf-kvadet (sætning 1096-98) som ”weotena dóme” eller ”Woðanernes dom". Da alene konge + 12-mandsråd (= 13 = udødelighed) kan afsige dom antyder det at ikke blot kongen, men alle lokalkongerne, der er medlem af 12-mandsrådet, har haft status af levende gud eller Odin.

I Rig Veda kendes ”Odin” på sanskrit som ”Yodhin, Yodha”, og er fra udsagnsordet ”yudh” (en kriger, kæmpe, sejrherre). Herfra udvikler ordet sig på sanskrit til bl.a. ”yu dhyati” (angribe) og ”yodha yati” (gøre klar til angreb). I betydningen af ”yudh” som ”kriger” ser vi bl.a. dette i ”gosu-yudh” (sanskrit), hvis direkte betydning er ”kæmper over kvæg”.

I Rig Veda er Odin endnu ikke tilknyttet shaman eller konge, men det er tydeligt hvorledes evolutionen til dette finder sted da kriger, kæmpe, sejrherre netop er alt hvad vi forbinder med Drotten.

Grundtvig har i ”Nordens Mythologi” (1832, s. 303) en meget vigtig betragtning omkring Odin:

”Odin er altsaa Udtrykket for det levende, blandt Hedninger mageløse Seiers-Haab, der oprindelig besjælede Nordens Helte, og hvoraf alle deres store Bedrifter udsprang, som Aserne af Odin, og vi veed at dette Seiers-Haab ei forlod Kæmpen naar han segnede paa Valen, men fulgde ham til Valhald...”

I den sen-nordiske forståelse, der dominerer i vore overleverede tekster, herunder også Havamal, er der stærk gude-inflation i kampen mod kristendommens Almægtige Deos-gud. Derfor ser vi en evolution af Odin-begrebet således at han i visse landskaber sidestilles med Frey, den oprindelige Hedenske Høje, og med Thor skæres i træ og sættes på en træstøtte i gudehovet. Denne nye abstrakte gud med 169 heite, jeg kalder ham Odin alt-mulig-mand, har meget lidt at gøre med hvorledes vi oprindeligt opfattede enheden.

Stort set alle kivsmål omkring Odin har sit ophav i at man ikke først gør sig tanker om forståelesesevolutionen.

Kigger man godt efter har vi ufatteligt mange konger der har tilnavnet ”Odin”. Hvad er mere overraskende er at dette er gældende helt op til i hvert fald Valdemar II. Sejr (1202-1241). Den sønderjyske fornvise "dansk kongetal" har følgende sætning:

"Mig mindes Konning Valdemar, han var Konning hin onde".

Ordet "onde" er en lettere omskrivning i Middelalderen af "oden". Den nævnte Kong Valdemar nævnes umiddelbart før Kong Erik, der må være Erik IV Plovpenning (1241-1250). Derfor tror jeg at Konning Valdemar hin Oden er en henvisning til Valdemar II. Sejr (1202-1241), der klart i Folketroen er Odin. Gudmund Schütte i "Sønderjyske Rigssagn, I. 1948, s.26-28" mener at vi her taler om Valdemar Atterdag (1340-1375), men heri er jeg ikke enig.

Herfra kan man så starte en lang afklaring af Odinsjagter, faktiske og filosofiske, og Odin som Jolnir – Julemanden.

Lad mig afslutte med et eksempel jeg netop har set på, igen inspireret af Grundtvig, fordi det viser ikke blot sammenhængen mellem konge og Odin, men at naturkatastrofe fremprovokerer trosskifte. Det viser også at der var flere forskellige vis at afholde blót på, og det er jo noget alle altid efterlyser kilder til.

Jeg sakser lidt fra min historie:

Som Grundtvig gør opmærksom på i ”Nordens Mytologi” (1832, Asa-Maal, Bjarke-Maal og Krage-Maal, s. 199) nævner Saxo i Gesta Danorum (bog 1.7.2) ”Mithothyn” (Mid-Odin, Mellem-Odin) i hans gengivelse af Hadding-sagnet. Denne ”Mithothyn” er beskrevet som den oprindelige shamaniske Odin idet han har tilegnet sig spådomsevner (divinitatis arripuit).

Enheden ”Mithothyn” er åbenlyst en faktisk konge, der tager kontrol over vore landskaber medens den ”rigtige” ”Othino” (Odin) er sendt i landflygtighed (bog 1.7.1). Fra Saxo’s udlægning af sagnet skal vi opfatte denne konge ”Mithothyn” som en udefrakommende bedrager. Hvorfor dette er tilfældet forklares med disse sætninger (bog 1.7.2):

”Hic deorum iram aut numinum violationem confusis permixtisque sacrificiis expiari negabat ideoque iis vota communiter nuncupari prohibebat, discreta superum cuique libamenta constituens.

Der i Fr. Winkel Horns oversættelse (1911, s.19) lyder:

”Han paastod, at naar Guderne var vrede eller følte sig krænkede, lod de sig ikke forsone ved, at man ofrede til dem alle under ét, hvilket han derfor forbød, med hver Gud skulde have sit særlige Offer”.

At guderne er vrede kan alene have betydningen ”tabt krig/land” og ”misvækst, dyrtid” eller begge dele. Hvad vi derfor også ser er et tronskifte med efterfølgende forsøg på et hedensk trosskifte, der dog her ikke ser ud til at blive gennemført fuldt ud. Desværre ved vi ikke hvilke konger Hadding-sagnet henviser til, men tidsrummet er gjort samtidigt med Svibdag (ca. år 475-521 e.Kr.). At tidsrummet er så tidligt stemmer overens med at al beretning om vikingstog finder sted i Østerled, som vi ikke synes at tabe kontrol over før Kong Frode III. (Scyldinga-æt nr. 25, 600 tallet e.Kr.).

Den eneste udefrakommende konge, der tilraner sig vor tronstol i samtiden ca. år 475-521 e.Kr., synes at være Kong Hugleik/Hygelac (Scyldinga-æt nr. 18), der også sidder på Ynglinga-ætten. Hans regeringstid kan ankerdateres fra Gregory af Tour’s ”Historiae Francorum” (Kap. III.3). I så fald er den ”Othino” (Odin), der sendes i landflygtighed enten Kong Hrothgar (Scyldinga-æt nr. 17) eller hans broder Kong Helgi (Scyldinga-æt nr. 17).

Jeg ender derfor op med at være enig med Grundtvig i at ”Mithothyn” eller ”mið-Oðinn” skal opfattes som ”den mellemste Odin”, dvs. en konge imellem to af vore ”rigtige” konger; i dette tilfælde at Kong Hugleik/Hygelac i en kort regeringstid sidder på tronen mellem skjoldunge-kongerne Kong Hrothgar og Helgi og deres retmæssige efterfølger Kong Rolf Krake (Scyldinga-æt nr. 19, ca. år 525 e.Kr.).

Det for mig vigtigste i dette undervurderede sagn af Saxo er at det er en naturkatastrofe der fremprovokerer et trosskifte eller et forsøg derpå.

saks slut.

Hvad jeg har fundet frem til omkring Odin findes her:

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap5-1.html#toc6

mvh

Flemming
_________________
”Thi naar Præste-Skabet sætter sig i Guddommens Sted, da seer Man godt, Man har aandeligt Herskab, men opdager ogsaa efterhaanden det er kun Giögleri i Grunden”. N.F. S. Grundtvig: Nordens Mythologi (1832, s.304).

Ivanowich · Joined: 21 Apr 2007 Posts: 55 Location: Silkeborg

og den første Biskob i Ribe hed Odinkarr
.
_________________
.
FuthvitnirIvanowichtheTerribleSingleMaltScotchWhiskyDrinkingViking.
.

Odinkarr · Posted: 2007-05-10, 23:53 Post subject: Odinkarr - Hviderne - Heruler kongenavn

Hej Ivanowich,

Jeg har netop valgt mit kaldenavn ”Odinkarr” fordi det er den sjællandske Hvide-slægts arvelige drengenavn og ufatteligt spændende. Her er hvad jeg ved om denne sag.

Odinkarr er er urdansk navn bestående af det sammensatte og ditamatiske navn ”Oðin” + ”(af)kárr = den vilde.”

Vi hører først om en anden Odinkar hos Adam af Bremen i Bog 2:XXVI (s. 89) hvor ærkebiskop Adaldag (ærkebiskop i Hamborg/Bremen år 937-988 e.Kr.) indsætter Odinkar den Ældre til Sverige og han var ”af fornem dansk Byrd.” Odinkar den Ældre kaldes i Roskildekrøniken fra år 1140 e.Kr. for "Othincarus Albus" eller ”Odinkar (af slægten) Hvide.” Saxo bruger og gentager denne oplysning.

Slægten Hvide ved vi alle hvem er, nemlig den sjællandske stormandsslægt hvis magt i samtiden over mange hunderede år kun overgåes af kongeslægten.

Hvide-slægtens historie er tæt forbundet med vor egen og tæller bl.a. Skjalm Hvide (d. 1113), dennes søn Asser Rig/Asker Ryg (1075-1151), dennes tvillingesønner Absalon (1128-1201) og Esbern Snarre(1128-?) og Anders Sunesøn/Sunesen (?-1228).

Hvide-slægten skriver fra 1200 tallet fremefter at den mener sig nedstammet fra Toke Trylle, hvilken person vi ikke kender til.

Når Adam af Bremen derfor nævner den næste og yngre Odinkar, så benævnes denne som Odinkar den Yngre. Vi ved at Odinkar den Yngre var tilstede på konciliet/bodsmødet i Dortmund år 1007 e.Kr. og døde i Påsken år 1043 e.Kr. Han blev jordet i den gamle trækirke Vor Frue Kirke i Ribe.

Odinkar den Yngre bliver indviet som biskop i Ribe under ærkebiskop Unwan af Hamborg-Bremen (biskop 1013-29) og iflg. Adam af Bremen før Kong Knud/Canute bliver Konge, hvilket han bliver i England år 1016 e.Kr. og i Danmark år 1018 e.Kr. Han er derfor blevet indviet år 1013-1016 e.Kr. og han har på dette tidspunkt været mindst 30 år gammel, der var minimumsalderen for en biskop i samtiden. Han må også have været mindst 18-19 år gammel da han deltager på konciliet i Dortmund. Odinkar den Yngre er derfor født ca. år 984 e.Kr.

Vi genfinder ligeledes navnet "Oddenc(a)r" og "Oud(e)ncar" på mønter slået af Kong Hardeknud (1035-1042) i Roskilde. Endelig slog Magnus Den Gode (1042-47) også mønt i Roskilde hvor bagsiden af mønten har indskriften "X OVDNCAR ON ROSCLD". De fleste møntforskere synes med rimelighed at antage at det må være møntmesterens navn "Odinkar" vi ser beskrevet på bagsiden af disse mønter. Jeg vurderer dog at slægtsnavnet Odinkar er så stærkt tilknyttet til Hvide-slægten at dette hedenske højbårne navn må være Odinkar den Yngre, der i så fald stadig er i live år 1042-47 e.Kr.

Odinkar den Yngre’s fader Toke har derfor levet ca. år 960-1020 e.Kr.
Det må derfor være en mulighed at Toke er identisk med Toke Trylle og at sidstnævnte har været en broder eller nær slægtning til Odinkar den Ældre, hvorfor navnet Odinkar videreføres i Hvide-slægten. Husk i denne forbindelse på at det åbenlyst hedenske navn Odinkar har været yderst usædvanligt for en katolsk biskop i Odinkar den Yngre’s samtid. Dette tyder på at navnet er et slægtsnavn videreført fra gammel tid.

Navnet Odinkar er så usædvanligt at vi med rimelighed kan efterse vore runesten for at se om vi kan lære mere om familiekredsen omkring de to Odinkar vi kender til i skrift.

På Haddeby 4 stenen i Sydslesvig (DR4) dateret til efter år 934 e.Kr. har vi følgende indskrift:

÷ osfriþr ÷ karþi ÷ kubl ÷ þausi ÷ tutiR ÷ uþinkaurs ÷ oft ÷ siktriuk ÷ kunuk ÷ sun ÷ sin ÷ auk ÷ knubu ÷ kurmR (÷) raist (÷) run(a)(R) (÷)

Som jeg oversætter til:

Ásfríðr : gjorde : kumler : disse : datter : Óðinkár’s : efter : Sigtrygg : konge : søn : sin : og : Gnúpu : Gorm : ristede : runer

Hvad runestenen her forklarer os er at Óðinkár’s datter Ásfríðr har gjort runestenen for sin søn Sigtrygg der var konge og Gnúpu, som kan være Kong Gnuba , søn af den svenske kong Olaf, som herskede i Hedeby fra år 900 e.Kr.

Sigtrygg kan her være Sigtrygg Caech der var konge af Dublin og i år 920 e.Kr. bliver konge over Jorvik, der iflg. traditionen var det samme vælde.

Vi kan derfor sjusse os frem til at den nævnte Odinkar må være fra omkring år 845 e.Kr. og derfor før Odinkar den Ældre.

På Skern 2 stenen i Viborg Amt (DR 81) dateret til vikingetid efter Jelling har vi følgende indskrift:

soskiriþr : risþi : stin : finulfs : tutiR : at : uþinkaur : usbiarnaR : sun : þoh : tura : uk : hin : turutin : fasta : siþi : sa : monr : is : þusi : kubl : ub : biruti

Som jeg oversætter til:

Sasgerðr : rejste : sten : Finnulfs : datter : af : Óðinkár : Ásbjarnar : søn : den : dyre : og : den : troens : faste : siþi : var : manden : som : denne : kubl : opbrudte/ristede

Der er kun én slags personer man på denne vis omtaler som ”den troens faste” og det er biskopper. Derfor er denne Odinkar identisk med Odinkar den Ældre.

Hvad denne sten forklarer os er at Odinkar den Ældre er søn af Ásbjarnar/Asbjørn/Esbern.

På Skivum stenen i Nordjyllands Amt (DR 133) dateret til Jellingetid, dvs. sidste halvdel af 900 tallet, har vi følgende indskrift:

: þau : muþ(r)kin : þurui : auk (:) uþinkau(r) : a(u)k : kuþmu ntr : þri- (:) --is(þ)- (:) kumbl : þausi : aift : ki-- : (h)in : huþska hon : uas : l(o)nt : mono : baistr : i : ton marku : auk : furstr :

Som jeg oversætter til:

: Med : moderen : Þyrvé/Thorvi/Thyra : og : Óðinkárr : og : Guðmundr : (de) tre : rejste : kumler : disse : efter : ki...... : hin/den : huþska/hødske : han : var : landsmand/lensmand : bedste : i : Danmark : og : fyrste

Dybt frustrerende ved vi ikke hvilken fyrste af Jylland denne runesten er et mindesmærke for. Her er Óðinkárr medgører af stenen, hvilket betyder at han her har enorm magt, da runestenen er gjort for en fyrste af Jylland.

Thyra kan være Svend I. Tveskæg/Harald I Blåtand’s datter. Hun blev først gift med Styrbjørn af Sverige, senere Boleslav af Venden og i år 999 e.Kr. for 3. gang med Olaf Trygvason i Norge. Hun døde 18. september år 1000 e.Kr.

Den på denne runesten nævnte Odinkar kan nemt være Odinkar den Ældre, der både hos Adam af Bremen og ved tilstedeværelsen på denne runesten er af høj byrd. Og det er muligvis forbindelsen til Svend I. Tveskæg’s datter Thyra, der giver Hvide-slægten kongeblodet.

På Gørlev stenen ved Helnæs-Holbæk (DR 239) dateret til vikingetid har vi følgende indskrift:

þiauþui ÷ risþi ÷ stin þonsi ÷ aft uþinkaur ÷ fuþorkhniastbmlR (resten ikke gengivet)

Som jeg oversætter til:

Þjóðvé : rejste : sten denne : efter Óðinkár : futharkkumler (resten ikke gengivet)

Denne sten kunne så i princippet være Odinkar den Ældre’s egen runesten placeret på Sjælland fordi Hvide-slægten er fra denne ø.

Odinkarr er derfor mindst et høvdingenavn for den slægt der har kontrol med Sjælland. Men er det et kongenavn?

Herulerne

Det ser ud til at der var to grene af Herulerne; en havde sæde fra Telemark til Romsdal i Norge, en anden på øst-Fyn og muligvis det vestlige Sjælland. Det ser ud til at dele af Herulerne drager fra Norge/Danmark ikke længe før år 267 e.Kr.

Efter uddrivelsen fra Reidgotaland - Gutisk-Andja hører vi næste gang om Herulerne sammen med Goterne under angreb på Athen, formentligt år 267 e.Kr., og ved Sortehavet (bl.a. Zosimus, der var byzantinsk historieskriver fra 4-500 tallet og skriver om Romerriget up til år 410 e.Kr. i "Historia romana" også kaldet "Historia novae").

I 289 e.Kr. er de ved Rhinmundingen. I 368 e.Kr. er de sammen med Batavi folket i romersk krigstjeneste (stamfolket til hollænderne. Tænk på det oprindelige navn for Jakarta, Indonesien, en tidligere hollandsk koloni. Byen hed Batavia).

I år 478 e.Kr. har Herulerne et kongerige i Moravia og undertvinger Longobarderne lydskat.

Heruler-kongen Odoacer (435-493/4 e.Kr.) fjerner den sidste romerske kejser fra det vestlige romerrige, Romulus Augustus, fra magten år 476 e.Kr. Dette holder indtil han dræbes år 493/4 e.Kr., der igen fremprovokerer en delvis folkevandring tilbage til Norden år 494 e.Kr. for de overlevende.

Jeg er ikke enig i at det latinske "Odoacer" skal oversættes til "Audawakrs". Jeg mener vi bør se oprindelsen i "Oðin(af)kárr" (Odin Den Vilde) der bliver den sjællandske Hvide-slægts foretrukne drengenavn.

Det rejser det store spørgsmål om Hvide-slægten oprindeligt er en gammel Heruler-æt og om Odinkarr er et Heruler kongenavn?

Guldskilling fra år 385-670 e.Kr. fundet nær Køge?, Sjælland i 1852 (DR BR61). Indskriften med Ældre Futhark lyder (indvendigt fra venstre mod højre):
hariuha haitika : farauisa gibu auja ::

Som jeg oversætter til:

Hariuha hedder jeg: rejsefærdvis giver hjælp:: *tiwaR *tiwaR *tiwaR

Der er flere ting der gør denne guldskilling og Gyldne Tavle ufattelig vigtig. Af navnet ”Hariuha” kan vi se at personen er fra den heruliske Uha-æt. At der i navnet indgår ”Hari” betyder at personen er ”Hariwalda” (Hærvælder). Denne guldskilling er derfor Den Gyldne Tavle for den lokale herulerkonge, og med en formodning om at han har kontrol over Vest-sjælland i samtiden.

The oldengelske digt ”The Wanderer/Eardstapa” forklarer os (sætning 64-65) at ”En mand kan ikke kalde sig selv vis, førend han har haft del i mange vintre i verden”. Derfor benyttes ordet ”farauisa”, direkte ”far/vidt rejsende”, men forstået som ”rejsefærdvis”. Det er denne opbyggede erfaring der ”giver hjælp/bringer held”. De tre afsluttende *tiwaR-runer skal vi ganske enkelt forstå som ”kriger, kriger, kriger” eller ”bare kom an!”.

Endelig kan vi se Skjoldunge-ættens mærke til kvindelig side, den nedadvendte trekant. Dette mærke synes at have kontrol over Vest- og Syd-sjælland, Lolland og nordøst-Fyn. Herfra stammer Ynglinga-ætten og de frankiske ætter. Det antyder at de sjællandske stormandsslægter er Heruler.
Billedkilde: Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (1952, planche 8:7).

Hvide-slægten er uddød til mandlig side, men er fuldt levende på Sjælland i kvindelig linie. Jeg ved ikke om der er medlemmer af slægten i FS, men spændende synes jeg det er.

Mvh

Flemming
_________________
”Thi naar Præste-Skabet sætter sig i Guddommens Sted, da seer Man godt, Man har aandeligt Herskab, men opdager ogsaa efterhaanden det er kun Giögleri i Grunden”. N.F. S. Grundtvig: Nordens Mythologi (1832, s.304).

Ras · Joined: 22 Apr 2007 Posts: 4

Kære Flemming

Det var dog en imponerende viden - tak for den!

Således rustet til bedre tale vil jeg da drage videre!

Bedste hilsner
Ras