Forn Siðr Forum

Liza · Joined: 21 Apr 2007 Posts: 17 Location: Træden

Tror altså virkelig at sommeren er skabt, for at jeg skal lide...

ADDD jeg hader den her varme... kan bedre lide efterår og forår, der er temperaturen mere udholdelig...

Hvad siger i...?
_________________
Ej er så godt
som godt kaldes
øl for mand og søn.
For går øllet ind
så går forstanden ud
af mandens fornuft.
/Havamál

For år og fred.

/Liza

SnigePippi · Posted: 2007-06-11, 19:11 Post subject:

Jeg læste engang en historie i Vølsen om at Loke har sat en varm fakkel på himlen, for at vi ikke skal fryse for meget om vinteren.

Men det er jo Loke, så faklen dukker også op på himlen om sommeren og overopheder hele verden.

Faklen sku være stjernen Sirius

Hvad jeg ikke kan forstå er at der er eksamen i juni, hvor det er varmt.
Så er der ferie i juli hvor det som regl regner og er koldt.
Og så er der mindsanten re-eksamen i august, hvor det også er hedt!

Er det med vilje?
_________________
Insanity depends on your point of view

Martin M. · Joined: 20 Apr 2007 Posts: 32 Location: Salling

det kunne være fordi vi har overtaget såvel kalender som uddanelser _latinskole/gymnasium og universitet fra den katolske kirke. Vi skal jo ikke glemme, at vi iflg. den begrebsverden er nogle arme syndere, der skal lide i dette jordiske liv. OK lidt søgt, men Sherfig havde nu en pointe i "Det forsømte forår". Jeg siger til mine unger, at selvfølgelig skal de da læse til eksamen, men det at passe kærsteri og fester m.v. er altså også noget der skal være styr på og tid til.Det er trods alt de erfaringer, de skal leve på, når den boglige viden er blevet forældet.

k.h
Martin M.

Julius · Joined: 06 Jun 2007 Posts: 6 Location: Thy

Odinkarr · Posted: 2007-06-16, 18:40 Post subject: Lokabrenna

Røverhistorien om at "Loke har sat en varm fakkel på himlen, for at vi ikke skal fryse for meget om vinteren" kan jeg ikke erindre at have læst, men jeg kan forklare i filosofi hvad der sker.

Jeg har efterset det ifm. mit kapitel om vor store jagthunde, der går igen i vore stjernebilleder. Himmelen og stjernebillederne er oldtidens tavler, og er, så vidt jeg kan se, spejlbilleder af hvad alle urfolkeslag har haft af tanker på Jord.

Citat

At vi har et stjernebillede kaldet ”Store Hund” gør at den store hund altid må have været blandt os. At vi til og med kalder den klareste stjerne på himlen, i samme stjernebillede, for ”Hundastjarna” (Hundestjernen) og ”Lokabrenna” (Loki (af)brænder) gør at vi er nødt til at forstå hvorfor dette nu er.

Endelig kalder vi tidsrummet hvor ”Hundestjernen” er nærmest Solen for ”Hundedagene”. 1

1 ”Hundr-dagar” på oldnordisk, der kun findes i flertalsformen. Tidsrummet kaldes på Middle English ”Dog Daies”. Se Book of Common Prayer (1552, under kalenderen) og Sir Thomas Browne: Pseudodoxia Epidemica (Vulgar Errors, 1646, 6.udgave 1672, kap. XIII – Of the Canicular or Dog-daies). På oldengelsk forekommer tidsrummet under betegnelsen ”haredagas” som jeg mener vi skal sidestille med den oldnordiske betegnelse ”há sumar” (i hjertet af sommeren) og derfor opfatte det som ”hjertedagene” (af sommer). Derfor finder vi at Hundestjernen kendes som ”hara steorra” (oldengelsk). Se "Thesaurus of Old English".

Astronomen ved Cambridge Universitet Roger Long (1680-1770) skriver at Bede/Bedae (673-735) i sin kalender lader tidsrummet begynde 14. juli. I 1552 var tidsrummet fra 5. juli (”Dog daies”) til 3. september (”Dog daie en”). I vor oprindelige kalender er tiden derfor ca. [Æftera]-Liða-monaþ, Weod-monaþ og Hærfest monaþ, måske til høsten var i lade.

Vi har ingen grund til at tro at vor viden om stjerner og planeter er en ny viden hentet fra grækerne eller romerne.

Jordanes forklarer os år 550 e.Kr. i ”Getica sive De Origine Actibusque Gothorum” (kap. 11) at da Sulla (Lucius Cornelius Sulla Felex, ca. år 138-78 f.Kr.) styrede Rom, og Burebista var konge i det sydlige Dacia (ca. 82-44 f.Kr.), havde tempelpræsten Dicineus og goterne samtale om ”navnene på 346 stjerner og forklarede gennem hvilke tegn på himlens vægbue de hurtigt drager fra deres opstigen til at de sætter sig”.

I vor oprindelige begravelsesskik kaldes forberedelsen af den afsjælede krop til ligfærdsel for "Skærsilden" (fra "skírslaeldr" (oldnordisk) og "gaskeirjan" (gotisk)), hvis sande og eneste betydning er "gøre klar/rense".

Sommersolhverv er bålafbrændingen hvor ætlingen/Balder ofres, rejser til den næste verden i fremtiden, for at blive genfødt den 1. juledag om morgenen.

Ætlingen/Balder skal derfor, som alle dødelige, undergå en renselse gennem ”Skærsilden”. Fordi man var klar over at ”Hundestjernen” er nærmest Solen i ”Hundedagene”, og vejret altid er varmere i denne tid på den nordlige halvkugle, forbindes ”Hundedagene” og ”Hundestjernen” med varme. Loki er symbolet på en tvetunget nidding, og derfor alt hvad der skal renses bort/brændes af som en del af Skærsilden. Derfor kaldes Hundestjernen for ”Lokabrenna” eller ”Loki (af)brænder” 1. I filosofi er det ikke muligt for ætlingen/Balder at blive genfødt som et nyfødt barn den 1. juledag uden hjælp fra Hundestjernen.

1 Homer gengiver en identisk forståelse i Illiaden (Bog 22:27-32) i beskrivelsen af Sirius (Hundestjernen): ”..mennesker kalder denne stjerne Orion’s hund, og den er den klareste af alle stjerner, dog et ondt varsel bringende mangen en feber til arme dødelige”. Min oversættelse til nudansk. Vi synes ene om at kalde stjernebilledet Orion for “eoforþring” (oldengelsk) eller ”vildsvinevrimmel”. “Eoforswin” og “wildeswin” betegner begge “vildsvin” på oldengelsk. Ordet “eofor” er et lydord og identisk til det nudanske “øffe”, der betegner alle svins gryntelyd. Sumererne så dette stjernebillede som et får.

Citat slut

Heldigvis for os er hverken vore oprindelige kalendere, og der er flere ceremonielle og naturkalendere, eller uddannelse bygget op med indflydelse fra kristendommen. Der er mangefoldige ødelæggende dele fra kristen livsforståelse, der tilføjes og indføres fra slutningen af Middelalderen og langt ind i Reformationen, herunder særligt den sorte latinskole. De unge i dag er vel nok de første slægtled, der reelt har muligheden for at opnå lærdommen, som vi oprindeligt udtænkte den.

Den oprindelige skole, hvor en kenningsmester forklarede kenninger, har alle dage begyndt når der var mulighed for at de unge kunne gives frihed fra årstidens andre forpligtelser. Mid-sommer og Haustboð (Høstbod) falder 2. august. Herefter gik høsten gik ind og alle hænder skulle bruges ind til høsten var i lade, og det sidste neg var bundet og navngivet ”kællingen/Den Gamle/Stodderen eller Fisneget” i slutningen af september. Først herefter havde man tid til overs. Det kan jeg erindre mine bedsteforældre fortalte mig stadig var tilfældet efter 2. Verdenskrig.

mvh

Flemming
_________________
”Thi naar Præste-Skabet sætter sig i Guddommens Sted, da seer Man godt, Man har aandeligt Herskab, men opdager ogsaa efterhaanden det er kun Giögleri i Grunden”. N.F. S. Grundtvig: Nordens Mythologi (1832, s.304).