Forn Siðr Forum
Eksternt forum / External forum
. .
Sommer i By

 
Post new topic   Reply to topic    Forn Siðr Forum Forum Index -> Mytologi og Kilder
View previous topic :: View next topic  
Author Message
Odinkarr



Joined: 20 Apr 2007
Posts: 13
Location: Bøtø Nor, Falster & Santos, Brasilien

PostPosted: 2007-06-13, 23:54    Post subject: Sommer i By Reply with quote

Kilde:

Abrahamson, Ryerup, og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen efter A.S. Vedels og P. Syvs trykte Udgaver (1812, 1. Del, s.3-14, 360-368, 439):

Visen ”Turneringen” har følgende ordlyd i vers 65:

”Kongen stander ved Borgeled
Udi sin Brynje ny:
”Hisset kommer Sivard Snarensvend,
Han fører os Sommer i By”".

I ordforklaringen (s. 439) står omkring begrebet ”Sommer i By”:

”Sommer i By”…var en gammel Skik paa Landet ved St. Hans Dags Tid at fryde sig ved Sommerens Komme, da man udmajede sig med Qviste og Løv fra Skoven”.

I anmærkningerne til visen (s. 360-368) citeres Anders Sørensen Vedel for at sige at ”det er fast den ældste kjæmpvise, som af Arildstid herindtil haver været meget brugt i Danmark. Her indføres de fornemste Kjæmpers Navne og Skjoldemærker, som ellers i andre Digt og Viser mangesteds berøres”.

Visen finder sted på Brattingsborg. Der er oprindeligt næppe tale om borgen af samme navn midt på Samsø. Gården på Samsø kendes fra 1216, men under navnet Søllemarksgård. Først i 1600 tallet ændres navnet til Brattingsborg. Der er dog næppe tvivl om at visen i 1600 tallet er tænkt som findende sted på Samsø. Visens indhold bærer stor lighed med kap. 178-181 i Vilkinasaga (kendes bedre under navnet ”Þiðrekssaga”), hvor Sivard Snarensvend er identisk til Sivard Sven fra Vilkinasaga/ Þiðrekssaga, samt som Sigurd Fafnirsbane i Snorre Edda og Völsunga Saga fra 1200 tallet e.Kr.

Ikke overraskende har Samsø hvert år en fest kaldet ”Sommer i By”, der tager form af et farverigt hestetog gennem Nordby. Optoget ender ved den rejste Majstang, der rejses på torvet i Nordby.

Er der nogen der kender mere til denne spændende fest omkring og ledende op til Solhverv?

mvh

Flemming
_________________
”Thi naar Præste-Skabet sætter sig i Guddommens Sted, da seer Man godt, Man har aandeligt Herskab, men opdager ogsaa efterhaanden det er kun Giögleri i Grunden”. N.F. S. Grundtvig: Nordens Mythologi (1832, s.304).
Back to top
View user's profile Send private message Visit poster's website MSN Messenger
Display posts from previous:   
Post new topic   Reply to topic    Forn Siðr Forum Forum Index -> Mytologi og Kilder All times are GMT + 2 Hours
Page 1 of 1

 
Jump to:  


© 2007-2008 Informe.com. Get Free Forum Hosting
Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group ::